tirsdag, juni 16, 2009

Branderter er svære at liste hjem



17. jun. 2009 07.13 Haderslev
Det er sværere at liste en brandert hjem i det syd- og sønderjyske, end det er de fleste andre steder i landet.

Tal fra politiet viser, at der på de syd- og sønderjyske landeveje blev sigtet 1176 bilister i fjor for at køre med sprit i blodet.

Det er en tredjedel flere end på landsplan i forhold til indbyggertallet.

Ifølge Pernille Ehlers fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, så er tallene bevis for en aktiv politiindsats.

- Antallet af sigtede spritbilister siger noget om omfanget af politikontrolen, for jo mere kontrol, jo flere er der, siger Pernille Ehlers.

De nævnte 1.176 sigtelser gælder kun spirituskørsel, hvor koncentrationen af alkohol i blodet overstiger 1,20 promille.

Også Sydsjællands og Lollands Falsters politi har sigtet mange flere end landsgennemsnittet set i forhold til indbyggertallet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar