fredag, juni 26, 2009

etårige pige


Etårig døde af tørst i fars bil
Den lille pige, der i går blev glemt på bagsædet af sin fars bil og døde, er nu blevet obduceret.

Den etårige pige, der i går døde i sin fars bil, døde af tørst. Foto: www.colourbox.com
Varme og tørst var årsagen til, at en etårige pige, der i går blev glemt på bagsædet af sin fars bil og sad der i mange timer, døde.
Resultatet af obduktionen viser, at pigen døde af væskemangel og overophedning.
Præcis hvornår hun døde, står ikke klart, men den 29-årige far fandt hende livløs i bunden af bilen, da han fik fri fra arbejde ved 15.30-tiden. Et vidne har dog set barnet i live ved 12.30-tiden.
Netop nu er politiet i gang med at undersøge, hvor varm bilen egentlig var, da pigen døde i den. En bil, der står i solen, kan blive op til 50 grader varm i løbet af et par timer.
Pigens far blev i går anholdt og senere løsladt. I løbet af i dag er flere personer, heriblandt pigens dagplejemor, blevet afhørt. Hun reagerede ikke på, at pigen i går ikke blev afleveret til pasning.
Faderen er blevet sigtet for uagtsomt manddrab og har fået krisehjælp.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar