mandag, juni 08, 2009

Måske skød jæger mand ved Kongeåen




08-06-09: 14:43 | af: ptho / ritzau


Kongeåen
Foto: Birthe HansenSe også
Tynd sag mod kvinde i skudsag


Mand skudt på fisketur ved Vejen


Drab i 2009

Politiet sigter stadig en 45-årig kvinde for at have dræbt sin samlever under en fisketur ved Kongeåen syd for Vejle. Men sigtelsen er ikke blevet bestyrket, siden en dommer søndag løslod kvinden, fordi politiets materiale var for svagt.

Politiet forsøger derfor at finde ud af, om det var et vildfarent skud fra en jæger, der lørdag aften ramte den 33-årige mand i hovedet. Kvinden sagde bagefter til forbipasserende, at hun kun hørte skuddet, men ikke så det ramme, fordi hun var gået afsides for at tisse.

Derfor tager politiet nu kontakt til de jægere, der har jagtrettigheder i området, for at høre, om de var på jagt, da det skete.

Kan være krybskytte
Og politiet udelukker heller ikke, at det var en krybskytte, der affyrede skuddet, oplyser vicepolitiinspektør Bent Thuesen.

Der er ikke fundet noget våben i området, hvor det skete.

Obduktionen af den dræbte begynder først tirsdag, og politiet ved derfor stadig ikke, hvad det var for et våben, der ramte ham. Han var førtidspensionist, skriver jv.dk og for mange år siden tilknyttet Hells Angels.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar