lørdag, juni 27, 2009

Teheran


Iransk præst: Henret uromagere
Døm demonstranter til døden, hvis de går på gaden mod genvalget af præsident Ahmadinejad. Det er opfordringen fra ledende iransk præst.

Under fredagsbønnen på Teheran Universitet sagde ayatollah Ahmad Khatami, at demonstranter bør dødsdømmes. Foto: Vahid Salemi / POLFOTO
Der skal slås meget hårdt ned over for iranere, der demonstrerer mod valget af præsident Mahmoud Ahmadinejad for nylig.
Ledere af demonstrationerne skal simpelthen dømmes til døden, sagde en ledende iransk præst i dag, da han talte under fredagsbønnen.
"Jeg anmoder retsvæsnet om at gennemføre en beslutsom konfrontation med lederne af disse illegale demonstrationer og beder om dødsstraf til dem uden nogen nåde," sagde ayatollah Ahmad Khatami under fredagsbønnen ifølge flere medier.
Khatami står tæt på præsident Mahmoud Ahmadinejad, der ifølge de iranske myndigheder blev genvalgt med massivt flertal ved valget den 12. juni. Siden da har hundredtusinder af iranere gået på gaderne i protester mod valgresultatet.
Under fredagsbønnen på Teheran Universitet sagde Ahmad Khatami, at det er nødvendigt at give alle en lærestreg i forbindelse med demonstrationerne, som har udfodret det iranske styre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar