tirsdag, maj 19, 2009

Sadistisk



Sadistisk sexmisbrug af børn i den katolske kirke
Rapport dokumenterer, at børn i den katolske kirke i Irland gennem 30 år har været udsat for ekstremt følelsesmæssigt og seksuelt misbrug.

Flere generationer af børn er blevet misbrugt i den katolske kirke i Irland. Modelfoto. Foto: www.colourbox.com
Udbredt seksuelt misbrug, skrigende børn, sadistisk fysisk misbrug og forfærdeligt følelsesmæssigt misbrug.
Det er blot nogle af konklusionerne i den første af to rapporter, som en undersøgelseskommission i Irland fremlægger onsdag.
'Kommissionen til undersøgelse af børnemisbrug' har undersøgt anklager om misbrug af børn i irske skoler og børnehjem, som har været drevet af den katolske kirke.
"Der var udbredt seksuelt misbrug på drengenes institutioner. Ekstremt ondskabsfuldt og sadistisk fysisk misbrug, og horribelt følelsesmæssigt misbrug, udført for at nedbryde børnene," fortæller Mary Raftery, der har produceret en tv-dokumentar som førte til, at undersøgelseskommissionen blev oprettet.
Kommissionen fremlægger to rapporter om årene 1975-2004, og de undersøger anklager mod op til 500 katolske præster.
Mary Raftery fortæller om børn, som skreg af fortvivlelse, og som ikke anede, hvad de skulle stille op.
"De vidste ikke, hvem de skulle henvende sig til. Lederne i de byer, hvor det foregik, var de religiøse ledere, som ledte institutionerne," siger hun ifølge BBC.
Den katolske kirke i Irland har været stærkt kritiseret for at have misbrugt børn igennem mange år, og kritikken ser nu ud til at blive forstærket med kommissionens to rapporter. Den anden rapport ventes senere på sommeren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar