tirsdag, maj 19, 2009

Storker unger død



Fire storkeunger omkommet i blodrus
Fire nuttede storkeunger nåede kun én uge i denne verden.

Silkeborg er blevet fire storkeunger fattigere Foto: www.colourbox.com
Dyreværnsforkæmpere har i årtier kæmpet mod pels, skin og læder.
Men nu tyder meget på, at aktivisters kamp mod animalsk beklædning har fået fire små liv på samvittigheden.
I weekenden gik en konge blandt pelsdyr - en mink - nemlig amok på fire nyudklækkede storkeunger i ferskvandakvariet AQUA i Silkeborg.
De fire små fugle overlevede ikke den voldsomme episode, og det gør dem nedtrykte i det østjyske.
"Det var utrolig trist at komme på arbejde her til morgen og konstatere, at storkeungerne var blevet dræbt. Vi har igennem mange år været meget stolte af at have storkeunger i Parken, idet ynglende storkepar er et sjældent syn i Danmark," siger akvariechef Allan Winther.
Mink lever ikke naturlig frit herhjemme, derfor formoder de i Silkeborg, at den pelsede dræber oprindeligt kan stamme fra en befrielsesaktion på en minkfarm.
"Det er utrolig ærgerligt, og vi kommer i tiden fremover til at skærpe bevogtningen af Parkens dyr yderligere, da vi ved af erfaring, at blot en mink kan være ansvarlig for at ødelægge fuglelivet på en flere kilometer lang strækning," forklarer Winther i en pressemeddelelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar